HR-konsulent til implementering og kundesucces i Mindkey

HR-konsulent til implementering og kundesucces i Mindkey

21. januar 2026 - 15. februar 2026

Vi søger en konsulent, der motiveres af at arbejde med konkrete forretningsløsninger og hjælpe kunder med at få fuld værdi af deres HR-system. Rollen handler om formidling, implementering og anvendelse af Mindkeys platform - tæt på kunderne og deres hverdag.

Du arbejder ikke med intern drift, men med at sikre, at løsningen anvendes korrekt, effektivt og med udgangspunkt i kundens behov.

Om Mindkey

Mindkey er en dansk softwarevirksomhed og et førende HR-system på det danske marked. I mere end 25 år har vi leveret løsninger til både private og offentlige organisationer. Platformen understøtter centrale områder som:

  • Rekruttering og onboarding
  • Medarbejderdata og HR-administration
  • Fravær og arbejdstid
  • Lønregulering og løngennemsigtighed
  • Talent management og kompetenceudvikling

Vi arbejder struktureret og langsigtet og udvikler løbende løsningen i tæt dialog med kunder og marked.

Rollen

Som konsulent bliver du en del af vores leverance og kundeteam og får ansvar for, at kunderne kommer godt i gang og opnår varig værdi af løsningen. Du arbejder med ovenstående fagområder som ramme for:

  • Rådgivning og anvendelse
  • Undervisning og gennemgang af systemet online og ude hos kunderne
  • Forbedring af kundens arbejdsgange i systemet

Din profil

Vi leder efter en kandidat, der:

  • Har erfaring med forretningssystemer og gerne arbejdet med HR-relaterede løsninger
  • Er stærk i formidling og trives med undervisning og kundedialog
  • Er systemvant og hurtigt kan sætte dig ind i nye løsninger
  • Arbejder struktureret og kan håndtere flere kunder parallelt
  • Motiveres af at skabe fremdrift og succes for kunderne

Det er en fordel, hvis du:

  • Har arbejdet som konsulent, systemansvarlig eller i en tilsvarende rolle med systemer / kunder
  • Har erfaring med undervisning, kundeonboarding eller systemimplementering
  • Har kendskab til datamigrering eller større systemopsætninger

Vi tilbyder

  • En konsulentrolle med tydeligt fagligt indhold og stor kundekontakt
  • Mulighed for at arbejde tæt sammen med mange stærke og spændende danske virksomheder
  • Et professionelt og innovativt arbejdsmiljø i en virksomhed i konstant udvikling
  • Et roligt, professionelt og innovativt arbejdsmiljø på Østerbro med et tæt samarbejdende konsulent- og leveranceteam
  • Fleksible arbejdsrammer og høj grad af tillid
  • Indflydelse på, hvordan vi arbejder med kunder, leverancer og løsningen fremadrettet

Interesseret?

Send din ansøgning og dit CV til os - vi afholder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte John Beckmann, CEO, på jrb@mindkey.com. Alternativt kan du skrive til info@mindkey.com. Vi ser frem til at høre fra dig.